Festival Tidende

Artikler

Tag dine børn med på festival

Publikum til koncert
cxz11

Du har i din ungdom været vant til at gå på festival, og efter at du har fået børn, er du begyndt at savne festivalfølelsen. Selvom festival umiddelbart ikke lyder som noget for børn, kan man sagtens have sine børn med på en festival, og det vil være en helt unik oplevelse, I får sammen. Der findes festivaller som Roskilde, Smukfest og Musik i Lejet, men der findes også mere børnevenlige festivaller så som Langelandsfestival, og man kan faktisk have sine børn med på begge slags festivaller. Det handler alt sammen om at tilpasse sig festivallens omstændigheder og sine børn. Du kan her se, hvordan du får nogle gode dage på festivallen sammen med dine børn. 

Koncert og lys fra scenen

Sådan skaber du trygge rammer 

Børn har selvfølgelig brug for trygge rammer, og derfor er man nødt til at tage nogle forbehold, når man har børn med på en festival. Det vil være en ny måde at gå på festival på og selvfølgelig ikke den samme, som da du var ung. Køb et stort telt til din familie og dig, hvor I kan sove sammen. Sørg for gode soveposer og andet grej, så I ikke fryser om natten. På nogle festivaller kan der være meget larm, og derfor skal du måske tage høreværn med, så dine børn kan sove dejligt. Derudover skal I huske tøj og udstyr til et hvert slags vejr, da man aldrig kan regne med vejret i Danmark. Når dine børn har det godt, og der er skabt trygge rammer, vil festivallen automatisk blive bedre for hele familien. At være på festival er helt unikt, og det handler om at nyde øjeblikket.

Pariserhjul i forskellige farver

Hvad skal man lave med sine børn på en festival?

Når man tager børn med på en festival, er det som sagt anderledes, end at være med vennerne. Man kan sagtens drikke nogle øl, men man skal holde igen og være et godt forbillede for sine børn. Man skal sammenkoble børnenes behov og sine egne, så det bliver en god oplevelse for alle. Nogle festivaller har forskellige aktiviteter, der er designet til børn, hvilket vil være oplagt. Det kunne fx være børnekoncerter, en hoppepude eller noget visuelt de kan kigge på. Når du har opfyldt børnenes behov, kan du derefter opfylde dine egne. Find nogle koncerter, du gerne vil til og tag dine børn med. Det kan være sundt for børn at høre musik, der gør noget ved sindet. Der kan selvfølgelig være mange mennesker til koncerter, så hold jer ude i siden og lyt til den dejlige musik. Derudover er der mange lækre madopleveler, I kan nyde sammen. På festivalspladsen bliver der ofte opstillet mange forskellige slags madboder, og der er mulighed for at udvide dine børns horisont. Så selvom man umiddelbart skulle tro, at festival er for voksne, kan man sagtens have sine børn med. Det handler dog om at skabe trygge rammer for dem og lytte til deres behov. Man skal også lytte til sine egne behov, og på den måde kan man få den fedeste tur på festival. Festivaller er unikke, og man kan opleve dem i alle aldre. Det gør også oplevelsen forskellige fra gang til gang, hvilket er uforudsigeligt og spændende. 

Have your say