Når sommeren er over os, så opstår der også en perlerække af skønne musikfestivaler landet over. Nogle af de hyggeligste finder sted på en af vores mange dejlige øer. En af disse ø-festivaler finder sted på den langstrakte ø, Sejerø, der ligger imellem Kalundborg og Sjællands Odde.
Her midt i Sejerøbugten finder du strand, natur, god stemning og højt til loftet.
Nyd Sejerø og skøn musik
Brug tre dage af sommeren på at være til stede ved denne musikfestival, der finder sted i slutningen af juli måned. Lige på det tidspunkt, hvor sommeren topper, og livet er nemt.
Der bydes på et alsidigt udvalg af musik, og der vil naturligvis være mulighed for at nyde god lokal mad og drikke, mens du er der. Festivalen er tilmed en af landets billigste, så du kan fint lave en familietur ud af det uden at blive blanket helt af.
Festivalen er placeret i forbindelse med Sejerø Camping, som nok er en af landets hyggeligste. Du kan selvfølgelig campere der, mens festivalen er i gang. Det kan foregå i både telt, campingvogn og så videre, og det er også muligt at leje sig ind i en af deres små feriehytter. Du vælger selv dit camping-niveau.
Har du campingudstyret i orden?
Hvis du er en ivrig campist, så har du nok alt det liggende, som du får brug for til sådan en tur til Sejerø. Så skal du eventuelt bare supplere med lidt ekstra, inden du er klar til afgang.
Hvis det er din første campingtur, så kan du godt glæde dig, for dertil er Sejerø det perfekte begyndersted. Hvis du skal ligge i telt, så må du i gang med at få anskaffet dig det mest nødvendige udstyr. Her er der også mange niveauer at vælge imellem. Hvor skrabet eller hvor luksuriøst det skal være, det styrer du selv – og din økonomi.
Kniber det med finanserne?
Selv om selve festivalen er ret billig at deltage i, så kan det samlede budget for sådan en tur godt løbe op. Du skal transportere dig til Sejerø, du skal betale for overnatning på campingpladsen og du skal anskaffe dig diverse campingudstyr.
Hvis dit budget er ret stramt, så kan det være sin sag at få råd til noget ekstra. Derfor kan det nok godt betale sig for dig at holde øje med de gode tilbud, købe noget brugt eller låne dig til noget af det.
Hvis du gerne vil have dit eget udstyr, så kan du spare rigtig meget, hvis du køber campingudstyret, når de gode Black Friday tilbud kommer. Det kræver så bare, at du tænker langsigtet. Black Friday er jo i slutningen af november, og sommerfestivalerne ligger langt ude i fremtiden. Men – tænker du langsigtet og strategisk, så kan du altså spare rigtig mange penge på den måde.
Nyd Sejerøfestivalen maksimalt
Når du i god til har sørget for, at alle udgifter til denne superhyggelige festival er klaret, så kan du med åben pande møde festivalen og alle de dejlige oplevelser, der venter dig der. Du skal ikke tænke på økonomien, for den er klaret for længst. Det giver dig en større følelse af frihed og gør oplevelsen anderledes positiv.
Sejerøfestivalen er ren nydelse. Den foregår på en mindre og totalt hyggelig ø midt i det vestsjællandske farvand Sejerøbugten. Nyd selve øen, musikken, stemningen, campingpladsen, havet, maden og alle de andre glade festivalgæster.
Mange kommer igen år efter år, fordi Sejerøfestivalen er en begivenhed, som du nødigt vil gå glip af, når først du har været der en gang. Det er sådan, du starter en god tradition.