Festival Tidende

Artikler

Hvad skal du huske at have med på festival?

festivalskoncert
cxz11

Det kan godt være lidt svært altid at huske hvad man lige skal have med på festival. Der er jo så mange ting man skal huske på, så ret ofte kan man godt ende med at glemme en ting eller to derhjemme. Her minder vi dig om nogle forskellige genstande, som du så absolut må huske at have med dig på festival. 

Alt det basale

Først og fremmest skal du jo have alt det basale med. Det vil altså sige dit telt, din sovepose, din madras og en hovedpude. Husk også at have nok tøj med til at du kan skifte det hver dag, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Sørg, når du pakker, for at have både tøj med til det kolde og det varme vejr. Vejret i Danmark er jo som bekendt noget utilregnelig, så det er en god ide at være godt forberedt både på en regnbyge og på høj sol. Det ville være træls at skulle til at gå i gang med at købe nogle nye ting, når man allerede er afsted. 

bog

Nogle gamle bøger

Hvis festivalen strækker sig over flere dage, så er det en rigtig god ide at sørge for at man har noget med, som kan underholde en. Selvfølgelig har jo langt de fleste af os en mobil, som godt kan bruges i nødstilfælde. Men det er ikke helt så nemt at oplade sin mobil på en festivals plads og du vil nok gerne gemme noget af batteriet, til når du er afsted til koncerterne. 

Derfor kan det være en god ide at tage et par gamle bøger med. Der vil med garanti være et tidspunkt i løbet af festivalen, hvor du lige har brug for at lukke dig inde i din egen lille verden. Det er bøger især gode til. 

Få fat i nogle gamle bøger, som du ikke vil være bange for går i stykker. På den måde skal du ikke gå og bekymre dig om, hvorvidt der nu bliver spildt et eller andet udover dem eller at den endda bliver væk i alt rodet. 

Vandflasken!

Selvom mange mennesker tager på festival for at drikke en lidt anden form for væske, så er det alligevel utroligt vigtigt at man får noget vand indenbords når man er afsted. Hvis ens festival især ligger sammen med et rigtig godt sommervejr, så kan man hurtigt blive helt udsvedt og al væsken kan begynde at forlade ens krop. 

Det er en ret ubehagelig følelse at rende rundt med et væskeunderskud i kroppen og kan i værste tilfælde ende med, at det går udover din festivals oplevelse, fordi du lige må en smut forbi sygeplejerskerne. 

Husk derfor endelig gerne altid at have en vandflaske på dig. På den måde kan du altid fylde den op, når du lige ser dit snit til det. Og så skal du jo selvfølgelig lige huske faktisk også at drikke af den nu og da. 

 vandflaske

Det gode humør

Der kan ske lidt af hvert på en festival og der er derfor altid utroligt vigtigt, at man sørger for at medbringe et godt humør. Hvis blot man gør det, så skal resten såmænd nok ofte løse sig. 

Husk på at du er afsted på festival for at hygge dig med dine venner og for at have det sjovt. 

Have your say