Festival Tidende

Artikler

Pas på klimaet og på dig selv

festival
cxz11

Mange af de mennesker, der hvert år tager til festivaler, er typisk også ret miljøbevidste. Måske det handler om vores fælles fokus på musikken og dets budskaber. Måske det bare handler om vores fællesskabsfølelse. Uanset grunden, så er det fantastisk at få samlet så mange mennesker, der virkelig prøver. Ofte hænger tingene jo sammen. Passer du på klimaet, passer du på vores fælles hjem, men du passer også oftest bedre på dig selv.

Lev sundt, hver dag

Det nemmeste vi som enkeltpersoner kan gøre, er nemlig at leve sundere og mere miljøbevidst til hverdag. Ved f.eks. bare at spise økologisk vælger vi de landmænd fra, der stadig sprøjter. De forurener vores jord og dræber insekter, der er helt essentielle i det sunde økosystem. Samtidig undgår vi selv at spise rester af sprøjtemidler.

Spiser vi kun danskproduceret mad, undgår vi de store miljømæssige belastninger som transport af maden hvert år skaber. Samtidig får vi friskere mad og vi er sikre på, at den er produceret under ordnede forhold. Spiser vi ovenikøbet ikke kød, eller i hvert fald mindre kød, hjælper vi for alvor i kampen mod den kæmpe belastning kødindustrien har på vores klima, for ikke at tale om de forfærdelige forhold landbrugsdyrene i alle verdens lande, inklusiv i Danmark, lever under.

Sker det at du bare ikke har overskud til den her sunde, miljøbevidste livsstil hver eneste dag, er der hjælp at hente. Der findes både sunde, miljøvenlige måltidskasser, som du kan bestille hjem, og der findes masser af restauranter med fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed. Selv når du bare gerne vil have maden bragt lige til døren, findes der sunde alternativer. Prøv for eksempel Wolt, der har inkluderet masser af sunde alternativer til den typiske usunde og fedtede mad vi får leveret. Der findes endda Wolt rabatkoder til nye kunder.

Hjælp, når du kan

Der findes utallige måder at leve mere bæredygtigt på. Faktisk så uendeligt mange at man hurtigt bliver fuldstændig ør i hovedet, hvis man prøver at inkorporere dem alle sammen i sin hverdag. Her er det helt okay at slå skyklapperne lidt ned og fokusere på en ting ad gangen. Vores klima får mere ud af at millioner af mennesker gør lidt, end at en lille håndfuld gør alt. Fokuser på noget, der umiddelbart giver mening i din hverdag.

En nem ting kan være at stoppe sit eget storforbrug af plast. Køb en stofpose eller et net og husk at tage det med hver gang du handler. Har du lidt mere overskud, så kan du begynde at gå efter varer, der ikke er pakket ind i plastik. Sæt dig lidt ind i tingene, og du vil snart opdage, at shampoo f.eks. både findes i indpakningsfri barer, eller plastfri bøtter, der ellers ligner alle de andre.

Have your say