Festival Tidende

Artikler

Hvilken transport skal du bruge til festival?

personer på festival
cxz11

Festivaler er en dejlig oplevelse for langt de fleste, og hvert år tager utroligt mange danskere af sted på festival for at høre noget godt musik og have en god oplevelse. For bare et par dage eller måske en uge bliver en øde mark lavet om til et sted med fest og farver. Man tænker sjældent på meget andet, når man er på festival, end på hvor sjovt man har det. 

Men der er nu en ting, der altid er et problem, når man skal på festival: Hvordan kommer man hen til den?

I denne artikel får du lidt gode råd om, hvilke muligheder du har for at komme på festival, og måske kan du blive lidt klogere på, hvilken mulighed det passer til dig.

festivalskoncert

Skal du tage bilen?

Der er rigtig mange danskere, der hvert år ruller af sted på deres egne hjul og tager bilen for at komme på festival. Og når man kigger på fordelene, så giver det også meget god mening.

Når man tager på festival, er der meget at slæbe på, og så er det en del nemmere, hvis man bare kan køre lige til dørs og læsse det hele af. Samtidig er der ofte gode parkeringsmuligheder i nærheden af de fleste festivals pladser, selvom om disse dog koster noget. 

Men hvis du har pengene og muligheden for selv at tage bil med, når du tager på festival, så er det så absolut en klar fordel. Husk dog bare lige på at tjekke godt op på bilen, før I tager afsted. Det ville være ærgerligt at brænde sammen midt ude på landevejen med alle sine drikkevarer, telt osv. i bagrummet. Husk gerne lige at have et reservehjul med, hvis nu du ved et uheld punkterer på vej derhen. 

 blå bil

Offentlig transport

Hvis du ikke har en bil eller bare ikke gider at betale for parkeringspladsen – som sagtens kan gå hen og blive dyr på en festivals plads – så er offentlig transport også en god nødløsning.

Vi er så heldige her i Danmark, at den offentlige transport tager os hen til langt de fleste steder i Danmark. Samtidig så er arrangørerne af festivalen også godt klar over, at rigtig mange mennesker skal fragtes til og fra festivalen på meget kort tid. Derfor sætter byen eller kommunen i fællesskab med arrangørerne ofte ekstra busser eller transportmidler ind, så man kan komme godt af sted på festival. 

Du skal dog huske på, at dette er langt den fortrukne transportmulighed for mange festivals gæster, så det kan godt være, at du lige må stå i kø i en rum tid.

Have your say